3 uger, og hvad så nu ???

Nu er det næsten 1 md siden, jeg havde min blodprop. Jeg har været hjemme i 14 dage, og det går fremad med genoptræningen.. Nu kan jeg til gengæld mærke de psykiske følger af blodproppen.. Det er følelsen af, at blive hægtet af.. At livet fortsætter "ved siden af" mig, og jeg bor i en parallel verden. En parallel vej, som jeg lige nu, ikke kan se, hvilken retning den tager..

Det er dybt frustrerende. Humøret ryger i bund, og det går ud over mine nærmeste.. Hvilket jo ikke er fair.. Måske har jeg i virkeligheden ikke accepteret, at jeg har et "midlertidigt" handicap.. At jeg pt. ikke er så stærk fysisk og psykisk som jeg plejer.. Følelsen af, at have lyst til at skrige min frustration ud, trampe i gulvet, og være vred på hele verden, ligger og ulmer, lige under overfladen.. meget irriterende.. 

Arbejdet med turen tilbage til 100%, er hårdere, end jeg troede.. 

Bare igang.. lidt ad gangen :)

.. Ny dag, ny træning.. :)
Op, og ned ad trapper.. vaske lidt op, og lægge tøj sammen... Med pause.. og blog :), og en god kop kaffe..

 Dagene er dejlige.. Solen skinner, og jeg kan nyde min skønne altan, hvor alt står og blomstrer.. <3.

Skal igang med at male igen. finde mit staffeli frem..Ud på altanen, og male.. være kreativ..

Så er det op med ærmerne, og igang.. Livet har givet mig en curve-ball, og jeg har tænkt mig, at kaste den lige retur.. Kæmpe mig videre, og sejre.. En mindre blodprop, satte mig til vægs for 14 dage siden. Den tog meget af min styrke i venstre side af kroppen.. surt, når man er massør.. :( . Men jeg er ikke sådan at slå ud..  Såå jeg kæmper mig tilbage.. ét skridt ad gangen.. Og den kamp vinder JEG!!..