3 uger, og hvad så nu ???

Nu er det næsten 1 md siden, jeg havde min blodprop. Jeg har været hjemme i 14 dage, og det går fremad med genoptræningen.. Nu kan jeg til gengæld mærke de psykiske følger af blodproppen.. Det er følelsen af, at blive hægtet af.. At livet fortsætter "ved siden af" mig, og jeg bor i en parallel verden. En parallel vej, som jeg lige nu, ikke kan se, hvilken retning den tager..

Det er dybt frustrerende. Humøret ryger i bund, og det går ud over mine nærmeste.. Hvilket jo ikke er fair.. Måske har jeg i virkeligheden ikke accepteret, at jeg har et "midlertidigt" handicap.. At jeg pt. ikke er så stærk fysisk og psykisk som jeg plejer.. Følelsen af, at have lyst til at skrige min frustration ud, trampe i gulvet, og være vred på hele verden, ligger og ulmer, lige under overfladen.. meget irriterende.. 

Arbejdet med turen tilbage til 100%, er hårdere, end jeg troede..